dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Velfærdsteknologiens potentiale udnyttes ikke fuldt ud

Velfærdsteknologiens potentiale udnyttes ikke fuldt ud

Velfærdsteknologi er afgørende for det kommunale serviceniveau, viser ny undersøgelse, som samtidig indikerer et stort, uudnyttet potentiale for velfærdsteknologi
28. AUG 2017 11.19

Selv om kommunerne mener, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau, så erkender de også, at potentialet stadig ikke udnyttet godt nok. Det viser en spørgeskemaundersøgelse som Teknologisk Institut har gennemført blandt 67 af landets 98 kommuner.

Selvom undersøgelsen fastslår, at velfærdsteknologi betragtes som værende afgørende for velfærden i de danske kommuner, peger 38,2 pct. af de adspurgte samtidig på, at velfærdsteknologi 'i mindre grad' har indfriet sit potentiale, og 39,7 pct. mener, at deres kommune 'i mindre grad' høster gevinsterne ved velfærdsteknologi tilstrækkeligt.

- Det er interessant for os, at vores undersøgelse peger på, at velfærdsteknologi tillægges så stor betydning ude i kommunerne, mens det samtidig tyder på, at potentialet langt fra er indfriet, og kommunerne kunne få mere værdi ud af velfærdsteknologi. Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi fremadrettet kan sikre en større og bedre realisering af teknologiernes potentialer, siger centerchef Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Instituts center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

I undersøgelsen peger over 90 pct. af de adspurgte på, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau i kommunerne:

- Vores undersøgelse viser, at velfærdsteknologi stadig spiller en væsentlig rolle for kommunernes bestræbelser på - med færre ressourcer og flere borgere - at kunne levere den samme velfærd. Her er velfærdsteknologier blandt andet med til at effektivisere personalets arbejdsgange og øge borgernes livskvalitet og grad af selvhjulpenhed. Når velfærdsteknologi bliver implementeret og brugt korrekt, uanset om slutbrugeren er medarbejder eller borger, så er resultatet, at der bliver frigivet ressourcer i de respektive kommuner, som kan bruges på andet, siger centerchef Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Institut.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.